Dansk Institut for Organisk Psykoterapi ved Inge Ravnkjær, Kresten
Ravnkjær samt Tove Bjerg Hansen eksisterer ikke længere, men har uddannet mange terapeuter. Mange af
underviserne på de forsk. uddannelser nævnt på denne hjemmeside er uddannet hos D.I.G. Betegnelsen Organisk Psykoterapi blev udviklet i det 20-årige samarbejde
mellem psykoterapeuterne Tove Bjerg Hansen,
cand. psych. Inge Ravnkjær og cand. psych. Kresten Ravnkjær. D.I.G. er en (lidt
besynderlig) forkortelse for "Dansk Institut for orGanisk psykoterapi".
Kresten skrev ca. 1988 nedenstående om organisk psykoterapi.
Organisk psykoterapi er en terapiform, som viderefører en lang tradition
I de 100 år der er gået
siden Freud begyndte sine epokegørende analyser af sjælelivet er mange
hypoteser dannet og afkræftet, og nye synsvinkler er kommet til.
Jung introducerede bl.a. begrebet "Selvet", forstået som vores psykiske
"Totalitet", og dets kraft og betydning i forhold til Jeg’et. Reich lagde
grunden til vores forståelse af de kropslige fænomeners vitale betydning for
vores sjæleliv, og Perls, Lowen/Pierrakos, Malcolm Brown og mange flere har
lagt de brosten vi går på, med deres teorier, synspunkter og teknikker.
For os har senest Daniel Sterns teorier om den tidligste Selv-udvikling bidraget
til vores følelse af at have fast grund under fødderne i vores organiske
psykoterapeutiske teori og praksis.
Livskvalitet er oplevelsesfylde snarere end mental overstimulation
Enhver kulturel epoke har sine
særegne sjælelige lidelser. En af de mest dominerende sjælelige lidelser i vor
nutidige, vestlige "narcissistiske" kultur, er at føle sig fremmedgjort overfor
sin egen dybere identitet som menneskesjæl – at have tabt fornemmelsen af at
være levende forankret i kroppens dyb. Mental overflod har udhulet
oplevelsesfylde.
Denne fremmedgjorthed ytrer sig som en følelse af tomhed,
ensomhed, meningsløshed, depression, livslede, glædesløshed eller ved forsøget
på at kompensere herfor med smertestillende midler, "lykkepiller", massivt
forbrug af højteknologisk underholdnings- og behags-apparatur, hyperaktivitet og
"flugt fremad", ekstatisk, men afsplittet, drift-udlevelse gennem "stoffer", sex
eller vold.
Nogle mennesker søger helbredelse belært og inspireret af Naturfolk
og finder herigennem tilbage til oplevelsen af oprindelig besjælet tilknytning
til jordens planter og dyr. Andre søger kontakt med højere aspekter af sig selv
gennem diverse spirituelle retninger. Atter andre søger traditionelle
trossystemer og andre igen søger psykoterapi.
Tab af selvfølelse bunder i sår i sociale relationer
Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af
deres viden og ydre tilpasning, rummer de sårbarhed og afsavn lige under
overfladen. Vi er – også som voksne – afhængige af andre menneskers kontaktfulde
nærvær og fintfølende samvær for at befinde os godt.
Vi lider f.eks., når vi bliver "forstyrrede" eller "forladte i utide", hvor
vores Værenstilstand i det aktuelle samspil ikke registreres, eller ikke tages
hensyn til af den anden.
Vi lider under at blive udsat for straf eller
negligering, når vi tilkendegiver vores hensigter og ønsker, og vi kan opgive os
selv, hvis vi bliver misforståede eller manipuleret med, når vi i ord forsøger
at formulere, hvem vi er, eller hvad vi oplever.
En sådan sårbarhed er normal, men "såretheden" er ofte meget intens og kan have
dybe rødder, og den ligger ofte til grund for samlivsproblemer i bredere
forstand, selvhævdelsesproblemer, misbrugsproblemer, arbejdsdisciplin-problemer
osv.
Gennem den "organisk rigtige" samværsform kan endog dybe "tidlige" sår heles.
Organisk psykoterapi heler sår gennem relationen mellem terapeut og klient
Den organiske psykoterapeut er specielt trænet i samspillets mange lag og
komplicerede, og af og til næsten umærkelige, nuancer. Terapeuten bruger sig
selv i sit samvær med klienten på en sådan måde, at klientens sjæl heles.
Selvfornemmelsen styrkes, og samværet bliver opbyggeligt for klientens
muligheder for at håndtere den ydre verdens realiteter.
Klienten kan blive i
stand til at åbne nye kontaktflader, indadtil mod Selvet og udadtil mod Verden.
I Organisk Psykoterapi er vi "kropsligt resonerende" sammen med klienten i
dennes kamp for at generobre tabte "livsandele".
Den spejling og lydhørhed som
terapeuten, i kraft af sin personlige åbenhed og sin terapeutiske uddannelse, er
i stand til at give klienten, betyder at klienten vokser organisk/sjæleligt og
får mod til at individuere. En fintfølende, "timet" intervention fra terapeutens
side kan i mange tilfælde igangsætte og/eller fremskynde klientens proces.
Organisk psykoterapi udvider
organismens kontaktflader udadtil og indadtil
Vi betjener os af både
kropsligt/bioenergetiske og psykiske (verbale og nonverbale) teknikker til
hurtigt at komme bag om overfladen, men vi er varsomme med at benytte teknikker
til at "afhjælpe" og derved komme væk fra den autentiske sjælelige/kropslige
tilstand, der kommer til syne. Det er netop kontakten med denne, vi søger!
Når først vi er "bag skallen", og/eller "ved
kernen", følger vi præcist de processer, der autentisk udfolder sig fra
klientens krop og psyke i dens selvregulerende søgen efter dybere sammenhæng, og
vi skaber gunstige omstændigheder for denne selvregulering, så de blokerede
kontaktflader åbnes – udadtil mod verden og indadtil mod de dybe kropscentre.
Når
man som klient opnår kontakt til sin inderste Sandhed, vil det ofte betyde en
radikal forandring af ens måde at være-i-verden på.
Man vil lettere være i stand
til at forlade eller beskytte sig mod negative sammenhænge og mønstre, og i
stedet knytte an til mere livsbekræftende relationer og relationsmåder.
En
heling vil desuden ofte naturligt føre til, at klienten søger større dybde og
højere mening. Det er efter vores mening gennem kropslige/organiske
vækstprocesser, at den sjælelige dimension får den konkrete jordbundethed, som
er nødvendig for at en spirituel stræben kan være forankret. Med et sådant anker
er det muligt at "søge højere" uden at flyve for højt.
|