2009, maj: Nedenstående tekst fandtes tidligere på socialministeriets hjemmeside, men nu på deres nye hjemmeside, findes den ikke længere, så det var godt, at jeg nåede at tage en kopi. Den har da en vis historisk interesse og betydning.
Kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeutSocialministeriet,
Undervisningsministeriet og
Sundhedsstyrelsen Indhold1. Indledning 1. Indledning1.1 BaggrundDer findes i Danmark ikke offentligt anerkendte uddannelser til psykoterapeut, men gennem årene har der udviklet sig en række private psykoterapeutuddannelser, der som udgangspunkt har et forsvarligt fagligt og etisk indhold. Men det sker også, at personer, der ikke har gennemgået en egentlig uddannelse til psykoterapeut, men fx alene nogle weekendkurser, nedsætter sig som psykoterapeut, hvilket kan have nogle meget uheldige konsekvenser for den borger, der går i terapi hos en sådan person. Et af forslagene i notat om indsats mod spiseforstyrrelser, oktober 2002, udarbejdet af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen var, at der skulle tages kontakt til Undervisningsministeriet med det sigte at overveje, hvordan det i videst muligt omfang kan undgås, at personer uden den fornødne faglige baggrund udøver psykoterapi. Regeringen er af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at folk uden den fornødne faglige baggrund udøver psykoterapi over for psykisk ustabile mennesker. Men der er ikke ønsker om at lave en statslig godkendt uddannelse eller indføre mulighed for en autorisation af de enkelte psykoterapeuter. Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet holdt møde om sagen i begyndelsen af 2003. Efter mødet foreslog ministerierne de respektive ministre, at der skulle udarbejdes et grundlag for en certificering af de private uddannelsers indhold, og ministrene godkendte dette forslag. Der blev derefter i januar 2004 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre ministerier. Danmarks Evalueringsinstitut blev tilknyttet gruppen som faglig konsulent. Som 1. fase af arbejdet har arbejdsgruppen udarbejdet en række kvalitetskriterier for indhold og struktur af private uddannelser til psykoterapeut. Oplægget blev forelagt til godkendelse for socialministeren, undervisningsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren i maj 2004. Ministrene godkendte oplægget i juli 2004. 1.2 FormålFormålet med at udarbejde kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut er primært at synliggøre for borgerne, hvilken kvalitet, der bør være i uddannelserne. Der er en vis sandsynlighed for, at de uddannede psykoterapeuter fra en uddannelse, der opfylder kvalitetskriterierne, udøver deres virke på et fagligt og etisk forsvarligt grundlag. Også studerende forventes på sigt i overvejende grad at søge optagelse på de uddannelser, der opfylder kvalitetskriterierne. Det kan medføre, at nogle psykoterapeutuddannelser ikke kan opretholdes, eller at uddannelserne ændrer indholdet i retning af kvalitetskriterierne. Derved vil standarden blandt psykoterapeuter generelt blive højnet. Endelig forventes det, at mennesker, der søger bistand hos en psykoterapeut, vil konsultere psykoterapeuter, der er uddannet på en uddannelse, der opfylder kvalitetskriterierne. 1.3 Afgrænsning og formål med psykoterapiIfølge Dansk Psykolog Forening anvendes psykoterapi ved psykiske og somatiske lidelser og består af et arbejdsmæssigt forhold etableret mellem en eller flere kvalificerede psykoterapeuter og en eller flere klienter. Psykoterapeutisk behandling retter sig mod voksne, unge eller børn, mod enkeltpersoner, par, familier eller grupper. Formålet med psykoterapien er for klienten at opnå øget autonomi og udvidelse af personlige muligheder, symptomlindring og bedre psykisk og social funktion. Dansk Psykiatrisk Selskab beskriver anvendelsen og formålet med psykoterapi sådan[1]: Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske behandlingsmetoder, hyppigst anvendt ved psykiske lidelser, hvor en eller flere ved deres uddannelse kvalificerede personer etablerer et aftalemæssigt forhold til en eller flere patienter med det formål at afhjælpe symptomer, at frigøre sunde udviklingspotentialer, at bedre følelsesmæssig og social funktion, og eventuelt at modificere karaktertræk.
Psykoterapi kan udøves på forskellige niveauer. I den kliniske psykiatri indgår psykoterapi enten alene eller som en integreret del af behandlingen over for hele spektret af psykiske sygdomme. 1.4 EtikEthvert behandler-patientforhold rummer en magt/afmagtsrelation. Muligheden for afhængighed i relationen er stor, og risiko for misbrug af denne er altid til stede. Hvad der gælder i et almindeligt behandler-patientforhold kan i visse tilfælde forstærkes i psykoterapeutiske forhold. Der er derfor en væsentlig etisk begrundelse bag ønsket om, at uddannelserne har en høj professionel standard. Det er såvel en faglig som en etisk nødvendighed, at terapeuten er fortrolig med, hvad en optimal proces er, hvornår den skal bringes til afslutning, og kender de komplikationer og muligheder for misbrug, der ligger i behandler/patientforholdet. Det påhviler psykoterapeuten at søge supervision hos erfarne kolleger, når sådanne problemstillinger viser sig med en vedholdenhed, som terapeuten ikke selv synes at kunne løse. 2. Kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut2.1 KvalitetskriterierneDet er første gang, at det offentlige fastlægger kvalitetskriterier for uddannelserne til psykoterapeut. Den tværministerielle arbejdsgruppe har formuleret nedenstående kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. Kriterierne omfatter både en række forudsætninger for forsvarlig drift af en uddannelse og egentlige kvalitetskrav til indholdet af uddannelsen. Inden for psykoterapien er der stor variation i både teoretiske udgangspunkter og i arbejdsmetoder. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne såvel psykoterapeutisk praksis som psykoterapeutiske læreprocesser. Kriterierne er derfor formuleret så bredt, at de i videst muligt omfang tager hensyn til de forskellige uddannelsers individuelle selvstændighed med hensyn til teori- og metodevalg. De nedenstående kriterier tager bl.a. udgangspunkt i SU-konceptet udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut. Endvidere har arbejdsgruppen hentet inspiration fra Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og i beskrivelser af diverse private psykoterapeutuddannelser. Formål
Uddannelsens struktur og indhold
Underviserne
Undervisningsformer
Eksamen/prøver/evaluering
Eksterne censorer
Fysiske faciliteter
Intern kvalitetssikring
Registrering af de studerende
Organisation og ledelse
Økonomi
2.2 Vurdering af kvalitetskriterierneArbejdsgruppen er af den opfattelse, at de kvalitetskriterier, der fremgår af oplægget, vil kunne bidrage til at sikre en forsvarlig faglig uddannelse af psykoterapeuter. Kravene til uddannelsen længde og timetal medfører dog, at visse af de eksisterende - formentlig udmærkede - korterevarende uddannelser ikke har mulighed for at opfylde kriterierne. Endvidere betyder kravet om "det videnskabelige udgangspunkt for den psykoterapeutiske retning", at visse nyere retninger inden for psykoterapiens verden formentlig ikke opfylder kriterierne. Ved udarbejdelsen af oplægget om kvalitetskriterier har fokuspunktet for arbejdsgruppen været udøvende psykoterapeuter - og ikke personer, der fx uddanner sig til psykoterapeut af forskellige personlige årsager. Arbejdsgruppen er derfor af den opfattelse, at vi ikke bør slække på kriterierne for private uddannelser til psykoterapeut. 2.3 Om oplæggets tilblivelseArbejdsgruppen har holdt i alt 3 møder. Opgaven var ukendt land for alle medlemmer af arbejdsgruppen, og udkastet til kvalitetskriterier er udformet med udgangspunkt i SU-konceptet udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut. Endvidere har arbejdsgruppen fundet inspiration i Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og i diverse beskrivelser af private psykoterapeutuddannelser. Udkastet blev i februar 2004 sendt til udtalelse hos professor Lars Göran Öst, Stockholm Universitet, og professor Michael Helge Rønnestad, Universitetet i Oslo. Begge professorerne var positive over for oplægget, og deres kvalitetsforbedrende bemærkninger blev i vidt omfang indarbejdet i udkastet. Det tilrettede udkast blev derefter den 23. marts 2004 sendt til høring hos en bred kreds af psykoterapeutforeninger, uddannelser m.v. samt Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab. Langt de fleste af høringssvarene er positive med konstruktive forslag til ændringer. Der er en lang række sammenfaldende forslag til ændringer, men der er også visse essentielle steder en ret stor divergens i forslagene. Ved vurderingen af, hvilke ændringsforslag, der skulle indarbejdes i oplægget til kvalitetskriterier, har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i bemærkningerne fra de uvildige udenlandske professorer. Arbejdsgruppen har derefter i videst muligt omfang indarbejdet de sammenfaldende forslag i oplægget. Liste over høringsparterne er listet i bilag 1. 3. Den videre procesMed henblik på at gøre kvalitetskriterierne for private uddannelser til psykoterapeut kendte i omverdenen har socialministeren, undervisningsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren besluttet, at der sættes initiativer i gang, dels målrettet kommuner og amtskommuner, dels målrettet borgerne og dels målrettet private uddannelser til psykoterapeut. 3.1 Initiativ rettet mod kommuner og amtskommunerSocialministeren sender et brev til samtlige kommuner og amtskommuner med orientering om baggrunden for arbejdsgruppens arbejde vedlagt dette oplæg om kvalitetskriterier for indhold og struktur af private psykoterapeutuddannelser. Det anføres i brevet, at (amts)kommunerne i forbindelse med overvejelser om brug af psykoterapeuter efter bl.a. den sociale lovgivning nu kan efterspørge psykoterapeuter, der er uddannet fra en uddannelse, der er i overensstemmelse med kvalitetskriterierne. I brevet orienteres om, at dokumentation for, at uddannelsen er i overensstemmelse med kvalitetskriterierne, sker ved, at uddannelserne beder et anerkendt uafhængigt evalueringsinstitut om at foretage en evaluering. Udgifterne til evalueringen afholdes af uddannelserne. Formålet er at højne kvaliteten i de tilbud som (amts)kommunerne giver borgerne. Hvis (amts)kommunerne begynder kun at benytte psykoterapeuter fra uddannelser, der lever op til kvalitetskriterierne, kan det forventes, at andre uddannelser justerer indholdet i retning af kvalitetskriterierne. Dermed vil der på sigt komme et generelt kvalitetsløft i uddannelserne. 3.2 Initiativ rettet mod borgerneEt meget væsentligt formål med at sætte arbejdet i gang med at udarbejde kvalitetskriterier for indhold og struktur for private uddannelser til psykoterapeut var, at borgerne skulle have bedre mulighed for at orientere sig i psykoterapeutverdenen. Socialministeriet vil derfor udarbejde en oplysningspjece til borgerne med råd om, hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at få psykoterapihjælp. Pjecen skal også i populær form beskrive, hvilken kvalitetsstandard en uddannelse bør have. 3.3 Initiativ rettet mod private uddannelser til psykoterapeutDe forskellige psykoterapeutforeninger og de øvrige høringsparter får tilsendt oplægget om kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. I brevet orienteres om, hvordan uddannelserne skal forholde sig, hvis de ønsker en evaluering af deres uddannelse. Samtidig orienteres om, hvad socialministeren har skrevet til amtskommuner og kommuner. For at fremme processen med at de private uddannelser lader sig evaluere, vil Socialministeriet øremærke et beløb til brug for delvis finansiering af den første årgang af evalueringer. Bilag 1. Høringsparter
[1] Den reviderede betænkning om uddannelse i psykoterapi, 2000 Til sidens top |